Tårs Sognegård er resultatet af en vundet arkitektkonkurrence.
Projektet omfatter en gennemgribende renovering og omindretning af den eksisterende sognegård samt en større tilbygning med en ny sal og et musiklokale. Denne sal kan opdeles til konfirmandlokaler.
I projektet er der lagt vægt på at skabe en fleksibel sognegård, der kan tilpasses forskellige behov. En samlet administrationsfløj med tilhørende faciliteter er indrettet. Målet er at skabe et hus for alle, et sted man har lyst til at opholde sig. Samtidig skal arkitekturen harmonisere med kirken og skabe en visuel forbindelse mellem de to bygninger.
Hele projektet er indrettet med lyse og bæredygtige materialer, der bidrager til et godt indeklima. De naturlige materialer og varme farver skaber en hjemlig atmosfære og et sted, man har lyst til at være.
I de større opholdsrum er der direkte udsyn til haven og kirken i baggrunden, hvilket skaber en visuel forbindelse mellem sognegården og kirken.
Vinduer er leveret af Vindunor.