Sommerhus i forskudt plan
Sommerhus Tornby 130 m2 2016

Sommerhuset i Tornby er et minimalistisk sommerhus med vandret sort træbeklædning og store sortrammede vinduer, der åbner huset op mod naturen og havudsigten. Husets opholdsområde er forskudt et halvt niveau op, for at skabe en naturlig overgang fra opholdsområde til soveafdeling og for at få fuld havudsigt fra stue og terrasse. Terrassen er ligeledes opdelt i to niveauer og med udendørs bruser på bagsiden. Indgangen ligger centralt i huset under en overdækning mellem udhus og beboelse.