Sommerhuset på bakken
Sommerhus Saltum 107 m2 2019

Sommerhuset i Saltum er beliggende højt i et kuperet klitterræn og med udsigt til Vesterhavet. Huset er tegnet som et længehus beklædt med bæredygtigt Termowood, der med tiden vil patinere til en naturlig grå farve som passer ind i det omkringliggende klitlandskab. Træbeklædningen er varmebehandlet, hvilket gør træet enormt formstabilt og giver det en lang levetiden. Desuden er der ikke tilført nogle kemiske tilsætningsstoffer under varmebehandlingen. Træet er PEFC certificeret, hvilket sikrer at træet kommer fra bæredygtige skove og bliver bæredygtigt forvaltet. 

Taget er beklædt med græstørv som får huset til at falde ind i landskabet. 

De store vinduer fra gulv til loft sikrer beboerne en smuk udsigt mod vandet og klitterne og skaber en flydende overgang mellem det indendørs- og udendørs miljø.