Rubjerg Knude Fyr + Underværk
Kultur Lønstrup m2 0

Hos Arkitektfirmaet Bundgaard er vi utrolig stolte af at være en del at det spændende projekt Rubjerg Knude Fyr + Underværk. Projektet er med til igen at sætte Nordjylland og Hjørring Kommune på landkortet og skabe spændende og tidssvarende formidling af den unikke historie og natur omkring Rubjerg Knude. Projektet værner om den unikke naturoplevelse af Rubjerg Knude, fordi underværk er skjult under jorden, så oplevelsen af fyret, der står alene i det barske landskab, forbliver den samme.

Forslaget til Underværk indeholder ankomstområde under fyret med kig til undersiden af fyrets fundament, caféområde, ophold og toiletfaciliteter. Fra ankomstområdet ledes man ud i formidlingstunnelen, hvor der vi være formidling af områdets unikke historie og natur, herunder fortællinger om fyret. For enden af formidlingstunnelen etableres der en unik udkraget udsigtsplatform med panoramaudsigt over Rubjerg Knude. Gennem glasset i gulvet får man en unik fornemmelse af Knudens storhed med kig 60 meter ned langs klinten til havets overflade.

Underværk er designet så tunnellen skubbes ind i takt med at klinten eroderer. På den måde vil man altid kunne opleve klinten og noget af den meste barske natur i Danmark på tætteste hold.

Arkitekturen er ærlig og bæredygtig og lukker naturen ind med sand på gulvet og overflader i rå materialer.

Forslaget er udført i samarbejde med:

Lønborg Rådgivende Ingeniør- og Planlægningsfirma A/S

Lønstrup Murerforretning

BMS A/S

A. Enggaard A/S

Fotograf Hans Ravn