Skrænten
Sommerhus Lønstrup 80 m2 2010

Sommerhuset i Lønstrup ligger pakket ind i det stejle klitlandskab med udsigt til Vesterhavet. Under huset og den overdækkede terrasse ligger en garage og en kælder bygget ind i klitten. Terrassen ligger som en rolig og solrig oase delvist overdækket og i læ af klitten og huset. På langsiden af huset er den mørke facade brudt af den hvide vandskurede skorsten.